Laureano Flores
Nueva Segovia, Nicaragua
13/05/06 - Søren Sylvest
Fra
hovedstaden Managua kører vi først 2½ time nordpå af Central American
Highway til handelsbyen ESTELI med 150.000 indbyggere, hvor
hovedkontoret for det kvalitetsstærke eksportkooperativ Prodecoop er
beliggende. Her skifter vi bil til en 4x4 og kører endnu ½ time nordpå,
inden den sidste times kørsel mod øst til bjerget Monte Fraile. Især
den sidste stigning op mod Laureano Flores landsby, som ligger i ca
1200 m højde er vanskelig pga mange klippestykker i vejen.
Laureano
Flores kooperativ landsbyen rummer 130 kooperativ medlemsfamilier, i
alt 600 sjæle. Straks får jeg fornemmelsen af et stærkt sammenhold og
stor stolthed i det afsides liggende samfund. Det er en fantastisk
fornemmelse endelig at besøge kooperativet efter 3 års samarbejde.
Estate Coffee købte sit første parti kaffe fra Laureano på Cup of
Excellence auktionen i 2003 og har købt lige siden på en lang kontrakt.
Jeg
bliver modtaget af bestyrelsen med El Presidente Trinidad Padilla i
spidsen, vi sætter os ved bordet udenfor deres forsamlingsrum og hotel.
Herfra har man udsigt henover kooperativlandsbyen og til Monte Fraile
bjergets skråninger. Vi opdaterer hinanden om, hvordan det går i hhv
Laureano Flores landsbyen og med salget af deres kaffe hos Estate
Coffee i Danmark. Her er salget er støt stigende, så vi har øget vores
indkøb af 2006 crop. Som kuriosum rister vi små portioner Laureano
kaffe med en hel speciel profil til Husbryggeriet Jakobsens ”Mint
Stout”, en delikat mørk øl med champagne association i limited edition.
Det havde været perfekt at smage den sammen, men det må vente til næste
gang. I Laureano Flores har man afleveret årets høst til eksport og
venter nu på betaling, som sker i forbindelse med at kaffen i maj-juni
er klar til afskibning. Samtidig venter man spændt på, at regntiden
skal sætte ind og nære kaffetræerne i blomstringsperioden og sikre
basis for 2007 høsten.
Vi går en tur og ser på nogle af markerne
med de mange bourbon Arabica træer og kommer derefter til La Lagune,
som er en idyllisk bjergsø, der fuldender det økologiske mikroklima. På
vejen får vi mulighed for at stoppe og besøge Anne Celia, som er første
modtager af et 3 års uddannelses stipendium fra Estate Coffee.
Kooperativet har selv fået mulighed for at indstille en person, som
årligt får 1200 usd til at dække omkostninger i forbindelse med teknisk
videreuddannelse.
Maria Celia er en dynamisk kvinde på 26 år, enlig
mor med en dreng på 4 år og en pige på 2 år. Udover at passe sin
kaffeproduktion med en høst på ca 9 sække er Maria Celes også aktiv i
kooperativet og hjælper med, når der er mange gæster på landsbyens
hotel. Lørdag er dedikeret til efteruddannelse ved universitetet i
Condega. Maria er i gang med et 5 års program, der bl.a. omfatter
driftsøkonomi og kaffeagerbrug.
En typisk dag for Maria Celia
starter kl 5, hun starter med at kværne majs og bage tortillas, når hun
har spist morgenmad med sine to børn. Herefter er hun i marken fra
7-15, der er ca. 1 times gang til Marias jordlod. Efter børnene er lagt
i seng om aftenen forbereder hun sig til lørdagens undervisning. Marias
mor hjælper med at passe børnene. Marias har 2 brødre, 1 søster og sine
forældre boende i landsbyen.
Besøget er et vigtigt led i Estate
Coffees kaffefilosofi og samtidig en meget stor personlig oplevelse. I
Laureanos tilfælde er det særligt motiverende at komme i øjenhøjde og
understrege vigtigheden af vores samarbejde.
Baggrundsinfo
Laureano
Flores blev grundlagt i 1982, idet markerne fra en Estate blev
udstykket til 160 medlemmer, i dag er der 130 tilbage. Maria Celes far
2 brødre er også medlemmer, ligesom Trinidads bror David også er medlem.
Landsbyen består primært af folk fra 10 landsbyer i området, som blev smadret af Kontraerne i borgerkrigen.
Den
årlige host er ca 600 sække af 69 kg, i alt Estate Coffee køber ca 25%
af høsten til en pris, der både indeholder fairtrade/øko differentiale
og en premium for kaffens ekstraordinære høje kvalitet. Vi arbejder med
en langtidskontrakt for at sikre vores forsyninger og sikre
bæredygtighed i produktionen, så farmernes satsning på kvalitet er
sikret en afregningspris der modsvarer satsning og kvalitet.
Laureano
Flores valgte i 1994 at ændre strategi til økologisk dyrkning. Formand
Trinidad Padilla udtaler, at det var fantastisk rart for at slippe for
at købe og arbejde med kunstgødning. Han indrømmer samtidig at
processen har været begunstiget af en ekstraordinær fertil jord. De
første høstrunder gav naturligt et lavere udbytte, men nu er man på
højde med tidligere.
Til gengæld oplevede man straks en
kvalitetsforbedring i kaffen. Derfor var man enstemmigt klar til at
deltage i Nicaraguas første Cup of Excellence i 2002. Siden har man
sendt kaffeprøver ind hvert år og opnået flotte Top 30 placeringer 3 år
i træk. Padilla udtaler at de har haft stor glæde af synliggørelse
igennem CoE og nu også opnår højere priser hos deres kunder.
Penge er er gået til generelt at forbedre landsbyens boliger og bygge et beskedent hotel.
Laureano
arbejder sammen med eksportkooperativet Prodecoop i Esteli. Her
assisterer man med cupping Lab og consultantes tecnico, samt warehouse
samt commerciel kontakt til kunder.
Laureano ligger på bjerget
Monte Fraile i et naturskønt økologisk landskab, langt fra alfarvej. De
har ingen biler, kun heste. Rutebilen (en af de gule amerikanske
skolebusser) Condega kommer igennem landsbyen morgen og aften, hvis den
kan forcere det sidste stejle stykke vej, ellers må man gå ned til/fra
nabokooperativet Canto Gallo, 3 km ned ad bjerget.
Skulle man
have lyst til at besøge landsbyen for at trekke, meditere i kaffemarker
og bade i lagunen med overnatning på deres hotel/hostel, Canta Gallo,
kan værelse reserveres hos et rejsebureau i Esteli på telefon (505) 830
1561 eller (505) 713 2584.